torsdag den 14. februar 2013

Blomsterkursus med Oksana


Blomsterkursus m/ Oksana

Anita og jeg har været så heldige at få lokket Oksana ned og holde kursus for os.
Vi har før været så heldige at nyde godt af Oksanas ekspertise - sidste år i August hvor vi lavede roser og Orkideer.... - du kan se resultatet her
 
Nå men vi har fået lokket Oksana herned for at undevise os i at lave en lille buket / blomsterspray - hun vil vise os hvordan man laver buketten.
og hvis DU har lyst er du også velkommen
 (dog max 8 deltagere og du skal have prøvet at arbejde med blomster på tråd før for at få det fulde udbytte ud af kurset)
 
Indhold
Blomsterspray af Lilje, fyld blomster/bær, blade mm
Hun vil vise det hele fra bunden fra fremstilling til farvning og samling af buketten


Lilje fra Oksanas hjemmeside www.oksanaskage.dk
 
Hvornår: Søndag d. 24 Marts

Varighed: 9-10 timer
 
Pris: 850 kr for kurset   +   50 kr for forplejning dagen igennem
(Kaffe/The, sodavand, boller m/pålæg, kage, chokolade mm)
 
Sted:  Kurset bliver holdt i Hornslet - ca 20 km nord for Århus.
 
Du kan læse meget mere og se Oksanas flotte arbejde på hendes hjemmeside HER
 
Hvis du har lyst til at deltage så smid mig en mail på mail@cakedreams.dk

Baby rump Sofia

Så blev der mulighed for at lave kage til en dåb. En lille pige der skulle hedde Sophia, hvilket jeg først opdagede efter billeder af kagen blev taget. Så jeg måtte med hjælp fra mine døtre til at rette hvilket ikke var helt nemt når nu kagen havde stået på køl i 3 timer.
Alt er lavet i fondant.



Det er jo så nemt med sutter der har navn på, så kan man altid finde den rette ejermand.




Navnet er skåret ud med skalpel i tekstformat Copper Black str. 250.

søndag den 3. februar 2013

Jakob Emils hovedpine

På trods af at min søn har et kvikt hoved så er han absolut ikke vild med lektier og det føles altid som op ad bakke. Og alligevel får han dem lavet i løbet af ingen tid.
Jeg så en kage på kageunivers som lige passede på min søn. Men jeg lavede lidt om på den, da der ikke har været tid og energi til mere.
Selve kagen er  mudcake smurt op med nutella


Jakob Emil 12 år

Ja så blev yngstemanden 12 år, jeg fatter ikke hvor tiden bliver af. Men han skulle selvfølgelig holde fest for familien og vennerne.
Da familien kom lavede jeg flødeboller med hindbærskum, mini cupcakes med hindbærmousse (sønnike elsker hindbær) Jeg benytter jo ofte enhver lejlighed til at afprøve noget nyt og i år blev det til Banoffee Pie som er en lækkerbisken for alle der elsker karamel og bananer. Derudover er det ene kage der ikke skal bages.
Opskriften på Banoffee Pie kommer nederst i indlægget.

Opskriften på flødebollerne er fra Mette Blomsterberg.

Opskrift til Mette Blomsterbergs flødeboller "fra Det søde Liv"


Desværre fik jeg ikke taget et billede af dem indeni så man kan se hvor flotte lyserøde de er.




Opskrift på Banoffee Pie

200 g digestive kiks
50 g smeltet smør
3 bananer
1 glas Dolce latte ( eller en dåse kondenseret mælk kogt ind til karamel)
2½ dl piskefløde
Mørk hakket chokolade

How to do:

Knus/blend kiksene meget fint så ligner groft mel (jeg smed kiksene ned i blenderen og wupti færdig)
Tilsæt smørret og bland godt.Hæld blandingen i en 24-26 cm springform beklædt med bagepapir eller kagefolie og tryk det godt sammen til en jævn bund. Stilles i køleskab 20 min.
Skær bananerne i tynde skiver og fordel dem jævnt over bunden. Evt kan karamellen  lunes lidt i mircobølgeovnen så det bliver nemmere at fordele over bananerne, stilles igen på køl mens fløden piskes til skum.Flødeskum hældes over hele tærten og pynt med rigeligt med groft hakket chokolade og tærten er klar til servering.

Vær forsigtig når springform fjernes for at undgå at fyldet trækkes med ud.

Jeg til satte mascarpone til flødeskummet da jeg godt kan lide den lidt friske smag.
Og det var i forholdet 1:1 og piskede det sammen.