søndag den 29. april 2012

Rasmus og Frederiks konfirmation

Begge drenge er vilde med fodbold, går med aviser og spiller computerspil. Frederik er vild med Manchester United og har derfor fået deres hold tørklæde på, Rasmus er ekstra glad for at spille Counter Strike og har fået en T-shirt med logo på.
Kagerne er med chokolademousse og jordbærmascarponefyld.

Frederik

Rasmus




Julies nonfirmation

Trines datter ønskede ikke at blive konfirmeret, men de fejrede hende alligevel med fest og kage.
Julie har sin elskede hund Hugo med på kagen, og blomsterne indgår også i blomster dekorationerne på bordet.
Festen skulle holdes i et telt, jeg håber de kunne holde varmen for det lune forårsvejr lader vente på sig.
Kagen er mudcake og vaniliebunde samt chokolademousse og jordbær-mascarponefyld.













onsdag den 11. april 2012

Kageklub på RKA

På mit arbejde har vi en lille kageklub, hvor vi skiftes til at have kage med hver 14. dag.
Jeg lavede macarons, desværre skete der det, at jeg tabte den ene bageplade ned over mine bare tæer og en masse macarons røg direkte i skraldespande. Øvøv og avav mine fødder.
Gode råd var dyre.........orkede ikke lave ny portion, men heldigvis havde jeg cakepops i køleskabet. Dem måtte de så nøjes med............
Der blev heldigvis nogle macarons som overlevede og blev samlet med en chokoladenøddecreme.
En enkelt cupcake cakepops

Cakepops'ene er lavet af gulerodskage og chokolade samt cream cheese frosting.

Jeg havde ikke regnet med at de ville blive så blå som de er. 

De er lagt sammen med chokoladenøddecreme

søndag den 1. april 2012

Endelig tilbage

Efter en slem omgang lungebetændelse med 2 pencillinbehandlinger er jeg så småt begyndt at føle mig frisk nok til at lave lidt kage.
Denne er til mine kollegaer, til vores årlige påskefrokost hvor alle har lidt mad med.
Kagen er chokoladekage, smurt op med nutella(ok at tage den nemme løsning når bare det smager godt, og hvem kan ikke lide nutella) Rundt om kagen har jeg sat vaffelrør med nøddecreme.Dernæst en masse chokoladeknapper hvori en hvid kanin prøver at gemme sig.
I stedet for chokoladeknapper kunne man bruge frisk frugt....................det vil jeg prøve til sommer hvor det bugner med frisk frugt.