mandag den 26. december 2011

Kobberbryllup

Så blev det den 26 december, dagen for mit eget kobberbryllup. Vi havde inviteret venner og familie til at komme og fejre denne dag sammen med os. Jeg havde ikke planlagt at lave kage da jeg jo af erfaring ved hvor travlt der er med mad osv. Men min mand mente helt bestemt at der skulle være en kobberbryllupskage. Ok tænkte jeg, jeg får hjælp fra blomsterhandleren og får hende til at lave 2 blomster dekorationer. Så langt så godt.......da jeg kommer og henter den den 24/12 har de kun lavet 1 dekoration. SUK åh nej hvad gør jeg nu. Det måtte jeg overveje når julen var overstået. Jeg fandt på designet med hjerterne 1. juledag kl. 22.30 da  jeg var færdig med at lave al maden.
Kobberbrudeparret klar til at modtage gæsterne

Blomsterdekorationen

Søjlerne er fyldt med kaffebønner fra Carletti, som Kim har lavet. De er dustet med kobber 

Her er hele kagen................

torsdag den 22. december 2011

Isbjørneungen Siku

Min yngste datter har sidste skoledag i morgen og hendes klasse skal overraskes med denne kage. Vi har begge glædet os rigtig meget til at lave den og det har også taget flere timer at lave pels på dyret.
Det er chokoladekage der er smurt op med hvid chokoladecreme, og pelsen er lavet af Royal Icing(glasur).
Inspiration til denne kage har jeg fra Camilla, himmelske kager. hun kalder sin isbjørn for Theo. Vi kalder vores for Siku, opkaldt efter den lille isbjørneunge Siku der blev født i Skandinavisk dyrepark.
Ja, vi er totalt forelsket i den lille fyr



søndag den 18. december 2011

Julekager til kollegaer

Eftersom jeg holder fri mellem jul og nytår skal kollegaerne have kage. Designet har jeg fået fra Anita
Da jeg så kagen måtte jeg bare lave en der lignede.
Det er chokoladekage der er smurt op med nutellacreme

Min datter pyntet den isblå kage og jeg tog den sølvhvide kage..............det var super hyggeligt at sidde og pynte sammen, lytte til julemusik, nyde duften af Mette Blomsterbergs vanilliekranse og snkke






Pyntet af Mari-Louise <3
 

Naturens fantastiske evner

I morges den 4. advent skulle jeg lige ud og shoppe lidt julegaver. Da jeg kommer ud til min bil bliver jeg mødt af dette fantastiske syn på min bils forrude, imponerende hvad naturen nogen kan..........det ligner jo hvide grangrene der ligger ned af min forrude.

lørdag den 17. december 2011

Julehunden glammer

Denne kage er fra sidste år, men da den er rigtig nusser fortjener den at blive vist frem igen. Jeg har den også som skærmbillede på min arbejdscomputer.
Min søde veninde skal lave sin fortolkning af samme kage og jeg glæder mig til at se hendes julehund. Derudover skal vi begge 2 lave en stjerne juletræskage i morgen......nu håber jeg ikke at jeg har røbet for meget.

I dag har jeg bagt rigtig meget.........jeg har jo Kobberbryllup 2. juledag og der skal diskes op med lækkerier.
Som sagt så har jeg bagt:
24 gulerodsboller
25 chokoladescones
15 juleboller med rosiner
2 chokoladekager som skal med på mit arbejde på mandag
45 cupcakes som min yngste datter skulle have med til julefrokost
En stor portion ris a la mande fik jeg også lige mixet til min ældste datter der også skulle til julefrokost.
Der blev også tid til at købe juletræ.

Nu sidder jeg så med et koldt glas cola og lægger plan for hvad jeg skal nå i morgen bla. lave konfekt og pynte kager.
Julehunden var til min søns kammerat, de har en plettet hund der hedder Pepper.


søndag den 11. december 2011

Fødselsdagskage til Laura

Min venindes datter Laura fylder i dag 12 år og skulle i den anledning overraskes med en kage. Hun elsker farverne lyserød, lilla og sølv og så kan hun li at skrive digte - ganske som sin mor som er ret skrap til det.
På bagsiden af kagen står der noget af et digt, jeg kunne desværre ikke få det hele med så tog første og sidste sætning med.
Do What Makes You Happy
Be With Who Makes You Smile
Laugh As Much As You Breath
Love As Long As You Live



fredag den 2. december 2011

Julefrokost for gamle 9.B

Min datter har inviteret sin folkeskoleklasse hjem til julefrokost. Jeg håber at huset stadig står i morgen. Alle har en ret med, vi skulle blot sørge for kage.............
Jeg har bagt Mudcake cupcakes med kirsebærmousse på, og dertil skal de have et chokolade juletræ.
Derudover har jeg lavet 49 cakepops.........de var rigtig sjove at lave omend de kære rensdyr drillede med deres gevir








onsdag den 23. november 2011

Kims fødselsdag

Så blev det ægtemandens fødselsdag og jeg lavede denne kage til ham. Da han så den spurgte han om der lå en skjult hentydning i at det var en skildpadde = langsom,
Men nej da.........det er simpelthen fordi at skildpadden er så kær. Jeg har fundet inspiration fra Cakecentral
Selve kagen er Red Velvet kage med cream cheese frosting. Selve hovedet er lavet af Rice Krispie Treats, dvs Rice krispies fra Kelloggs rørt i smeltet skumfidusser. Det er noget værre klistret stads, men kan formes i alle mulige forme.

Cupcake workshop

I sidste uge afholdte jeg og Anita (anitaogjan) vores første cupcake workshop, vi havde begge to planlagt en masse, bagt en masse cupcakes (150 stk). Fremstillet et inspirations hæfte, skaffet sponsorgaver til alle deltagerne. Odense marcipan var så søde at sende deres nye marcipan med skovbær og Carletti gav os mørk plade chokolade og chokoladeknapper i almindelige farver samt naturfarver. Tusind tak for gaverne, det var rigtig dejligt og  smagte skønt.
Der var også sørget for lækkerier til kaffen, for man bliver sulten efter et par timer med koncentreret arbejde.
Heldigvis kom der 10 tøser og en enkelt herre som alle var meget spændte på hvad de skulle se og derefter lave
Så fint ser vores bord ud inden alle deltagerne er ankommet.

Disse cupcakes er til kursisterne, de er lavet med marcipan skovbær og  pyntet med en chokolade frosting. Chokoladen er selvfølgelig fra Carletti

Så arbejdes der på højtryk....dejligt 



Så bliver der øvet sprøjte teknik








Et lille udpluk af alle cupcakesene

Der blev farvet fondant til den store guldmedalje

Er de ikke skønne
.
Denne aften havde vi lejet et lokale, med vi vil gerne komme ud til homeparties hvor vi tager alt hvad der skal bruges sådan en aften.
Jeg var hjemme igen kl. 23.30 og var altså bleven hentet af Anita 16.20 så mine ben var meget tunge og trætte og ryggen værkede men havde det skønt efter en dejlig aften sammen med skønne mennesker.
Håber vi snart får lov til at gøre det om igen, har allerede fundet enkelte ting der skal gøres anderledes til næste gang.
Anita havde også lavet en karamelbar med chokolade transfersheet på, desværre fik vi ikke taget noget billede.Derudover var der også cakepops

søndag den 13. november 2011

Julens chokolade i Århus

Smag, se og oplev masser af god chokolade
Chokoladeselskabet havde i dag på Radison Scandinavia, Århus arrangeret en dag hvor der var mulighed for at oplev de bedste producenter og importer af god chokolade.
Det kostede 80 kr at komme ind og der fik man 3 smagspoletter som man kunne bruge ved de forskellige stande der derudover havde andre smagsprøver også.
Jeg fik hilst på Sifbeth, og smagte hendes dejlige småkager. Derudover var der masser af smagsprøver og jeg kunne have købt mig fattig i alverdens lækkerier. Men manden derhjemme som lå og sov efter en nattenvagt havde givet mig en løftet pegefinger med så jeg holdt mig pånt tilbage. Men nøøj hvor smagte det fantastisk. Hos Summerbird smagte jeg bl.a en mandel med chokolade og kardemomme og citron.......mums jeg var i himmelen. Den smagte så fantastisk........ja min datter trak mig væk fra deres stand. Hun får ikke lov til at komme med en anden gang.
Disse firmaer udstillede
A Xoco
Chokolade-Hex
Chokomania
Chokoladefabrikken
Chokolade og Co.
Coca Luxury Chocolate
Friis-Holm
Kring Chokolade
Kunst og Køkkentøj 
Raz Spa
Summerbird
SifBeth
Woodshade Organics
Xocolatl
Aalborg Chokolade. 



Ja nu husker jeg selvfølgelig ikke hvad de består af. Men vi fik denne smagstest fra Kring chokolade i Holsterbro og købte også en lille fødselsdagsgave til Kim. Mandler i chokolade og lakrids. Den mand elsker lakrids

Her et billede af gaven. Nu håber jeg ikke at han går ind og tjekker min hjemmeside inden han har fødselsdag, hmm  det går nok.

Chokoladefabrikken havde 4-5 chokoladehatte til at hænge på en chokolade stumtjener, og dumme mig som havde taget kameraet med men det lå fint i tasken. Jeg tænker ikke så godt på fyldt mave. 

Hos Woodshade Organics smagte vi marcipan med lakrids...mums det var lækkert.  Sådan en rulle måtte vi også have med hjem. Sjovt nok så ligger firmaet på Mols, tæt på os. Og jeg får fortalt at min mand arbejder på Carletti, hvorefter han fortæller at han har en af Carletties aflagte chokoladeovertræksmaskiner stående.

Hos Kunst og Køkkentøj købte jeg 2 store sprøjteposer, så er jeg klar til at masseproducere vaniliekranse til jul.



Cookies for sjov

Tja jeg kan næsten ikke huske hvorfor jeg bagte alle disse småkager..............mine kollegaer fik lov til at spise dem.
Disse fodboldtrøjer er pyntet med farvet fondant og teksten er skrevet med RI og malet med gul .

Pyntet med RI og sølv

Børnekulturnat

Fredag den 11.11.11
At spille skoleskak er måske ikke så tosset? 
Børnekulturnat i Hornslet blev blæst i gang af Ildfolkets gøglershow. Og skoleskak bød børn og voksne ind til et spil skak, de som ikke vil eller har lyst til at spille skak kunne i stedet for drikke en kop te eller kaffe og en mini cupcake som jeg havde bagt rigtig mange af...........144 stk.
Fik først taget et billede af de få rester der var tilbage. Jeg var ikke selv med til børnekulturnatten men det var min søn der spiller skoleskak.

søndag den 6. november 2011

Cupcakes

Lørdag skulle vi til fødselsdag hos Kims niece i Haderslev. Lavede disse cupcakes til en buket. Fik desværre ikke noget billede af selve buketten.

Halloween

Ja halloween er slut men jeg har ikke liiige haft tiden til at lægge de sidste billeder ind på bloggen.
Jeg har lavet mange heksefingre og de findes i mange afskygninger på nettet. De er rigtig sjove at lave, min søn kommentar da han så dem var også at DEM skulle han IKKE smage.


Øjne var nogle jeg så og bare måtte afprøve............